onsdag, maj 27, 2009

Nasseri


I dag genåbner den Føtex vi bor lige ovenpå, efter mange måneders ombygning og dertil hørende larm fra meget tidlig morgen til meget sen aften. Så slemt har det været, at når vi havde et glas med vand stående på bordet kom der ringe i overfladen - så meget rystede hele ejendommen.

Så ja, vi er helt bestemt nogen, der har set frem til at de blev færdige. Ikke så meget fordi vi får en større Føtex, men snarere fordi vi så kan få ro når vi er i vores eget hjem.

Denne genåbning fejres hele dagen i dag med morgenkaffe og gratis uddeling af varer, musik og meget, meget mere. Og hvem står i køen til uddeling af gratis kaffe og rundstykker? Det gør i hvert tilfælde ikke dem, som bor her, nej for vi er ikke nær nok til at udfylde den kø på gode 150 mennesker, som står der nede. Nej det gør alle nasserøvene, som forude skuer noget gratis!

Jeg synes fanme Føtex burde give os, som i alle de måneder har båret over med deres byggelarm og rod en kompensation.......

Og ja, jeg er pisse sur og ja det er morgen, men til gengæld er det også mig, der kan se tømrerne (alle 9) flyve rundt som besatte omme i baggården og stadig arbejde i højtryk på at blive færdige. Det ser alle nasserne jo ikke omme foran og de hører det så sandelig heller ikke, fordi deres øregange bliver smurt med sukkersød jazz og smoothtalk!




1 kommentarer:

Faster Philip sagde ...

Jeg er helt enig, desværre er det blevet en lad, flad, ok holdning at man bare af-finder sig med den slags. For hvem er det lige man skal kontakte for at der kommer orden på tingene? Who You Gonna Call? Ghostbusters? Jeg ved det heller ikke, men gad godt vide det... Jeg har et issue med en mødding (i min verden er det en mødding når det ikke længere kun er grøntaffald, men diverse kød/knogle, mejeriprodukter osv der ryger i en ikke lukket kasse) op af mit skæl (møddingen er naboens) som tiltrækker rotter og havmåger, helt ærligt de havmåger er skræmmende store fugle, jeg var nærmest bange for den skulle nappe min weber med culotte! Men tilbage til sagen =D Føtex burde give jer et gavekort. Basta!