fredag, juni 26, 2009

King of Pop


Ja, han er død Mister King of Pop aka Michael Jackson, og ja, dette er endnu et indlæg om ham. Eller måske snarere om alle dem, som pludselig synes, at det er det største tab for verden nogensinde!

Måske er det i virkeligheden det aller bedste, der kan ske for hans karriere, som mildest talt har været noget nedadgående de sidste mange år. Lur mig om ikke der kommer et boom i salget af hans musik, ikke blot nu, men især til jul, hvor alle de sædvanlige opsamlings cd'er skal på gaden.

Kynisk! Ja, måske. Men ikke mindre hykelrisk end alle dem, som pludselig skriver og snakker om, hvor stort et tab det er for dem. De selv sammen mennesker, som har hånet og peget fingre af ham i mange år efterhånden.

Ja, han har betydet meget for musikkens historie. Ja, det er et ikon fra vores samtid, der er gået bort. Ja, han har været skelsættende. Men ja, musikken lever også videre selv om han ikke gør!


1 kommentarer:

Lotten sagde ...

E N I G !!!

Jeg havde selv et lignende indlæg i tankerne, men besluttede at jeg ikke ville bruge det sparsomme krudt på det. Du siger det præcis, som jeg tænker det.

Og helt ærligt, alle dem, der er "helt i chok" over hans "pludselige" død...Manden har været for syg og svag til at gennemføre en koncert i TOLV år! Hvad har de regnet med? En mirakelkur?