Universel lære

Jeg, ligesom mange andre, lærer stadig og vil blive ved med det hele livet igennem.

Den lektie jeg har lært denne gang kunne have være dyrekøbt, men endte med atbliver til et + på kontoen.

For noget tid siden skrev jeg om en dagplejer, som bestilte et sansetæppe ved mig. Hun havde specifikke ønsker til udformningen, som jeg gjorde mit bedste for at efterleve. Jeg skyndte mig at sende det afsted inden jeg drog afsted på yoga retreat, så hun ikke skulle vente endnu en uge og da jeg kom hjem var der en mail fra hende, hvor hun roste tæppet i tårnhøje toner. Hun skrev ligeledes, at hun ville overføre pengene i starten af den kommende uge.
Det er nu en måned siden!

Efter mange mails fra mig, hvor jeg rykker for beløbet, gensender mine bankoplysninger og fortæller hende, at jeg mener det må være en fejl at pengene ikke er der endnu, går det endelig op for mig, at hun måske bare slet og ret ikke har tænkt sig at betale.

Og ja, jeg ved godt nu, at jeg ikke bare skal sende en vare afsted inden pengene er på min konto og alt det der, men jeg er nu engang sådan, at jeg tror på det bedste i mennesker. Og som jeg så det, var vi to ærlige mennesker, som indgik en handel og som derfor vil gøre vores ypperste for at efterleve de krav der er til hverandre.

Sådan var det åbenbart ikke kun. Jeg har derfor i den efterfølgende tid brugt lang tid på at tænke over, hvad hendes grund var og ville mest af alt helst tro, at det var fordi hun var kommet noget til eller i den dur, for det kunne vel ikke være overlagt.

Jeg har prøvet at ringe til hende mange gange fra forskellige telefonnumre, så hun ikke kunne vide at det var mig, der ringede. Jeg har også efterladt telefonbeskeder på hendes svarer, hvor jeg beder hende kontakte mig.

I går besluttede jeg mig for at slippe det hele og bare acceptere, at hun nok ikke betaler og få det ud af mit system. Jeg gad ikke mbruge mere tid og energi på at irritere mig over hende, hendes svig og hendes manglende betaling.
Derfor ringer jeg til hende og ligger endnu en besked på hendes svarer, hvor jeg siger til hende, at jeg synes det er underligt, at jeg ikke hører noget fra hende. Noget omkring ærlighed, noget med at have det godt med sig selv. Noget med at have tillid og noget om, at jeg h¨ber at hun vil tænke på mig, hver gang hun bruger tæppet.

Og jeg havde det SÅ godt med det. Med at have sluppet det og ikke bruge mere energi og bekymring på det! Følte mig som et stort menneske!

I dag var pengene på min konto. Dælme om ikke de var der. Måske fik hun dårlig smag i munden. Måske var det universet, der belønnede mig for at have givet slip!